Børne- & ungepsykiatri

Priser og tilskud

Her finder du en oversigt over priserne for vores ydelser inden for børne- og ungdomspsykiatri hos Carelink Psykiatri. Vi tilbyder skræddersyede udrednings- og behandlingsforløb, der er tilpasset dit barns specifikke behov. Vores priser afspejler den høje kvalitet og den individuelle omsorg, vi lægger i hvert forløb.

Her kan du se de aktuelle priser og få et overblik over, hvad du kan forvente i dit barns behandlingsforløb.

Vidste du, at du har mulighed for at få økonomisk hjælp til et forløb hos os?

Du kan skifte sygesikringsgruppe fra gruppe 1 til gruppe 2.

De fleste er automatisk tilmeldt sygesikringsgruppe 1, men skifter du til sygesikringsgruppe 2 får du andre muligheder. Fordelen er, at du frit kan vælge læge, og at du kan får refunderet en del af prisen på et forløb hos os.

Du skal være opmærksom på, at du ikke længere er fast knyttet en praktiserende læge og at lægen kan opkræve egenbetaling. Efter et år kan du skifte tilbage til gruppe 1. 

Vi opfordrer ikke patienter til at skifte sygesikringsgruppe. For nogle kan det være fordelagtigt at skifte til sygesikringsgruppe 2, mens det for andre giver bedre mening at forblive i sygesikringsgruppe 1.

borger.dk kan du læse om alle detaljer, ændringer, fordele og hvad du ellers skal være opmærksom på. Det er også her, at du skifter din – eller dit barns – gruppe.

Udredningsforløb

Udredningsforløb er sammensat af forskellige undersøgelser, spørgeskemaer og observationer med afsæt i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. 

Alle forløb på klinikken indledes med en samtale ved en af vores speciallæger. Her gennemgås den aktuelle problemstilling, tidligere livsomstændigheder og evt. kontakter til sundhedsvæsenet. 

Eksempler på udredningsforløb

Vi tilbyder skræddersyede pakkeforløb, der er designet til at imødekomme dit specifikke behov. Priserne varierer afhængigt af forløbets sammensætning, og vi har derfor samlet eksempler på pakkeforløb, så du kan få et overblik over de forventede omkostninger. Husk, at der kan være mulighed for tilskud, og vi står klar til at vejlede dig om dette. Priserne er vejledende.

Behandlingsforløb

Ved tilbagemeldingssamtalen tilbyder vi et behandlingsforløb, hvis det vurderes som relevant. Hvis medicinsk behandling bliver valgt, kan der være behov for flere samtaler for at sikre, at behandlingen er korrekt justeret, før den kan overdrages til din egen læge.

Vi anbefaler sjældent at medicinsk behandling står alene, og tilbyder derfor altid netværksmøde, psykoedukation/selvforståelsesforløb, forældrevejledning eller familiebehandling og/eller psykoterapi som en del af de samlede behandlingsforløb.

Eksempler på behandlingsforløb

Priserne er vejledende.

Betalingsbetingelser

Prissammensætning og reguleringer

Vores udrednings- og behandlingspriser er dels sammensat af en egenbetaling – og dels af ydelser, som kommer fra takstkort, som regionerne udsender hvert år d. 1. april og 1. oktober.

Takstkortene er anvisende for, hvor meget der kan søges i refusion for patienter i sygesikringsgruppe 2.

Refusionsmulighederne kan svinge fra periode til periode. Dermed kan vi ikke oplyse om de eksakte muligheder for refusion – men i indeværende takstperiode kunne der opnås en refusion på 20%-70% på forskellige ydelser, ekskl. egenbetaling.

Vi regulerer egenbetalingen i forhold til evt. ændringer i driftsomkostninger (f.eks. ændringer i den lovpligtige patientforsikring, elpriser, huslejer, lønninger etc.). Vi regulerer priser så afbalanceret som muligt, ud fra ønsket om at kunne tilbyde vores patienter konkurrencedygtige priser samtidigt med, at vi kan drive en bæredygtig virksomhed og arbejdsplads.


Refusionsansøgninger

Patienter skal selv fremsende kvitteringer for betalte fakturaer til Borgerservice i deres bopælskommune.

Patienter er selv ansvarlige for at der er tilstrækkeligt med ydelser på henvisninger, til at der kan opnås refusion. Vi kan være behjælpelige med at anmode om fornyede henvisninger, men vi kan ikke holdes ansvarlige for evt. udløb af antal ydelser på henvisningerne, da vi ikke har mulighed for at få oplysninger om resterende ydelser; det kan kun patienterne.

Vi henviser til at patienter kontakter Borgerservice i bopælskommunen.


Betaling for behandling

Betaling kan foregå via Mobilepay eller ved indbetaling via bank og skal være os i hænde rettidigt. Vi tager ikke imod kontanter.

Betalingsdato fremgår af faktura, der fremsendes til patientens eller forældremyndigheds-indehaveres E-boks. 


Gebyr ved udeblivelse eller for sent afbud

Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves honoraret på den aftalte konsultation.

Afbud skal være sendt til vores mail: patientservice@carelink.dk mindst 24 timer før aftalen, for at afbud er rettidigt og ikke udløser gebyr.

*Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl i prislisten og refusionstakster samt eventuelle ændringer i priser, ydelser og refusionsvilkår.

*Carelink Psykiatri kan ikke tage imod patienter med henvisning fra egen læge, da vi ikke har ydernummer.